Ballast i sundhedsmagasinet på dr

23. maj 2018

I går viste DR1 Sundhedsmagasinet med titlen: Blindhed. Igennem hele programmet får journalist Nola Grace Gaardmand mulighed for at prøve, hvordan det er at leve med en meget lille synsrest ved hjælp af Ballasts simulationsbriller, Perspectacles.
 

Hos Ballast går vi meget op i, at det at være diagnosticeret 'blind' ikke betyder, at man slet intet kan se. Faktisk har størstedelen af de, der omtales blinde, en synsrest.

Sundhedsmagasinet på DR1 satte i går fokus på svagsyn og blindhed. Værten Peter Qvortrup Geisling fulgte bl.a. 50-årige Michael Lind, som har 3 procents syn tilbage på det ene øje. Derudover fik programmets anden vært, Nola Grace Gaardmand, en oplevelse, hun sent vil glemme, da Anette Bjerre fra Fuglsangcenteret udfordrede hende til at have et par Perspectacles simulationsbriller på over længere tid. Nola Grace Gaarmand blev udstyret med en mobilitystok og skulle blandt andet prøve at spise frokost med simulationsbrillerne på. Det kommer der nogle rigtig gode refleksioner ud af i programmet, som for eksempel at ens balance er dårligere, når synet nedsættes, og at man bliver helt ør og træt af at leve med nedsat syn.

I Danmark er ca 70 procent af borgere med blindhed eller nedsat syn over 65 år. Det skyldes, at mange øjensygdomme er aldersrelaterede, som for eksempel grå stær, grøn stær og AMD. Synet er ikke det eneste, der forandrer sig når man bliver ældre. Derfor sætter vi hos Ballast også fokus på andre aldersrelaterede sanseforandringer. Vi oplyser og uddanner gennem simulationer. Hørenedsættelse, gribebesvær og mobilitetsudfordringer generelt er nogle af de ting vi arbejder med udover synsnedsættelse.

Klik på billedet nedenfor for at se hele programmet på dr.tv.