Spil INDSIGT og få - indsigt

4. marts 2019

I marts kan du spare 20 procent på brætspillet INDSIGT. Spillet kan købes her i webshoppen. Bruger du hellere EAN, så skriv til info@ballastcph.dk.

Prøv at tage en selfie, når du er 87 år gammel og har mistet en del af synet i løbet af din alderdom. Eller løb en tur, selv om du har tunnelsyn på grund af øjensygdommen retinitis pigmentosa.

Ballasts brætspil INDSIGT viser, hvordan det er at leve og færdes med en synsnedsættelse, ligesom det giver indsigt i, hvilke opgaver og udfordringer man kan og ikke kan håndtere, hvis man kan se mindre end de fleste.

Her ses et zoomet billede af brætspillet Indsigt med hovedpersonen Osman i fokus. Ved siden af Osman-kortet ses spillepladerne, spillekortene og simulationsbrillen som simulerer Osmans tunnelsyn.

Her ses et zoomet billede af brætspillet Indsigt med hovedpersonen Osman i fokus. Ved siden af Osman-kortet ses spillepladerne, spillekortene og simulationsbrillen som simulerer Osmans tunnelsyn.

Studerende og professionelle i sundheds- og plejesektorerne i hele landet spiller INDSIGT for at blive klogere på, hvordan de bedst arbejder med mennesker med synsnedsættelse og for eksempel kan justere deres forventninger og mulige fordomme.

Og det virker:

”INDSIGT er let at gå til med få regler og et lækkert design. I en hverdag hvor vi taler rigtig meget om digitalisering, VR og interaktivitet, har spillet vist, at foruden læring giver det også vores SOSU-elever et socialt engagement, idet de er sammen om både at diskutere, reflektere og udføre forskellige dagligdagsopgaver, som bliver stillet i spillet. De får en indsigt i, hvordan det er at have en synsnedsættelse, og denne viden kan de omsættes til det professionelle arbejde som SOSU-medarbejder hos borgere med netop en synsnedsættelse,” siger Maj Britt Weidinger, der er projektleder i Videnscenter for Velfærd hos SOPU København og Nordsjælland.

Netop nu bliver INDSIGT testet på Randers Social- og sundhedsskole, som kombinerer spillet med filmene fra projektet Fællesskaber på trods og Ballasts specialudviklede refleksionsspørgsmål. Alt sammen for at styrke og udvikle arbejdet med den gruppe af borgere, som har besvær med at se.

Ballast tilbyder nu endnu flere at få nytte og gavn af at blive klogere på de problematikker, som er forbundet med at have nedsat syn. Derfor kan INDSIGT netop nu i marts købes med en klækkelig rabat.

Se video om INDSIGT via dette link.

Få fat i det gode tilbud på dette link.

Siden er senest opdateret den 5. marts 2019.