Launch med fejring og afprøvning af Ballast AR

12. marts 2018

Fredag den 9. marts afholdt Ballast åbent hus i forbindelse med lancering af den digitale synssimulator Ballast AR. Det var en eftermiddag med bobler, kage og afprøvning af Ballast AR samt læringsspillet Indsigt og simulationsbrillerne Perspectacles.


Der var kø til afprøvning af den digitale synssimulator da Ballast holdt lancering i fredags. Med interesserede gæster forløb eftermiddagen med en kort projektpræsentation ved Helle Vedø, samt oplæg ved samarbejdspartnere Kim Sørensen fra Dansk Blindesamfunds Ungdom og Simon Egenfeldt-Nielsen fra Serious Games Interactive.

Formålet med arrangementet var at fremvise hvad Ballast har arbejdet på det sidste halve år, og ligeså skyde den næste projektfase i gang. Der var sponsoreret lækker kage med logo og Ballast farver fra KageKompagniet som blev nydt blandt balloner og Indsigt-spillende gæster.

Se et udvalg af billeder fra arrangementet taget af fotograf Michael Christensen (Michaels Photo)