sundhedsuddannelser


 
 Undervisning med Ballast
 
 

De studerende på for eksempel sygepleje-, optometri- og SOSU-uddannelser kan i projektsamarbejde med Ballast styrke deres faglighed på synsområdet. Fælles for vores projekter med forskellige sundhedsuddannelserne er, at vi fokuserer på praksisnære processer og løsninger, som baserer sig på inddragelse af de borgere, som de studerende arbejder eller kommer til at arbejde med.

Det sker når vi holder kurser, workshops og foredrag, og ikke ved hjælp af velfærdsteknologi som AR og VR (augmented og virtual reality), vores synssimulationsbriller Perspectacles og læringsspillet Indsigt.

Indsigt er et brætspil, hvor spillerne på egen krop oplever forskellige udfordringer, som mennesker med nedsat syn kommer ud for hver dag. Vi har udviklet spillet for at spillerne ikke blot skal opleve en række øjendiagnoser - de skal også opleve, hvordan ganske almindelige situationer fra hverdagslivet kan være, når man lever med nedsat syn. I løbet af spillet kommer man altså ud for en række konkrete hverdagssituationer samtidigt med, at ens syn er forringet markant. Spillerne skal eksempelvis på løbetur, hælde vand i et glas og tage en selfie. Ved hjælp af to sæt Perspectacles simluationsbriller er formålet, at spillerne skal opnå refleksion og erfaring, der kan gavne mødet med mennesker, som er ramt af synshandicap.

I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne sikrer projekterne udbredelse af viden og forståelse for, hvordan hverdag og virkelighed opleves, når man har nedsat syn. Det klæder de studerende på til arbejde bedst muligt med borgerne.

Skal din organisation eller virksomhed være vores næste projektpartner? Kontakt os på info@ballastcph.dk eller +45 50 69 64 65.